Vores datter på 2 år er nu blefri - sådan gjorde vi

Raw balls – trøfler – daddelkugler

En syndig sød lille kugle

Min datter kom hjem fra dagpleje igår og havde lyst til en sød ting som hun kalder det! Mor hovedet her måtte lige tænke sig en ekstra gang om før jeg bare stak hende en figenstang som hun er ved at være godt træt af. I hverdagene er chokolade is mm. næsten helt forbudt da jeg ikke ønsker, at hun får et sukkerboost så tæt på sengetid.

Før jeg fik børn lavede jeg altid lækre søde naturlige lækkerier men efter jeg er blevet mor – især anden gang er tiden i køkkenet desværre ikke det der fylder mest.

Jeg kom heldigvis i tanke om, at vi fornyeligt lige havde købt nogle lækre friske dadler og så havde jeg tilfældigvis også en dåse øko kidneybønner/røde bønner som jeg synes skulle i for at give det lidt ekstra cremethed og protein.

Husk på at bælgfrugter (kikærter, sorte bønner og kidneybønner etc. indeholder meget protein så børn skal begrænses i deres indtag).

Vi fik hurtigt pillet stenene ud af en halv pakke friske dadler og blendede det med en halv dåse kikærter og så kører det bare. Min datter på 2 år er altid med i køkkenet – hun elsker det og samme gør jeg og så er det en god måde at inddrage sit barn til både at hjælpe men også for at forstå, hvordan mad bliver tilberedt.

 

Ingredienser

Friske dadler (halv pakke)

Kidneybønner / røde bønner (halv dåse)

100 gram finthakket valnødder / mandler / hasselnødder

100 gram finthakket mørk chokolade

1 tsk vanillepulver

1 spiskeske brun farin (kan undlades men giver en ristet karamelsmag)

2 spiseskeer kakaopulver

kokosmel til at trille i

Opskrift

En halv pakke friske dadler flækkes i midten og stenene pilles ud og kommes i en foodprocessor sammen med en halv dåse bønner uden vand. Herefter tilsættes finthakkede nødder og chokolade, kakaopulver og brun farin.

Det hele vendes til en fin masse og lægges i køleskabet i et par timer eller i fryseren i en 45 minutters tid. Herefter laves der kugler ud af massen og derefter er kuglerne klar til at blive trillet i kokosmel eller hvad der lige behager 🙂

Det er simpelthen den nemmeste opskrift og lige noget for børn – min datter elsker at trille kuglerne i kokos.

Verdens nemmeste opskrift? JA 🙂

KALD DEM HVAD I VIL! Idag er det fine ord jo ‘Raw Ball’ 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores datter på 2 år er nu blefri - sådan gjorde vi