Raw balls - trøfler - daddelkugler

Sandheden bag mit fravær på bloggen!

 

Til alle jer der læser med og følger med i bloggen om mit liv som småbørnsmor, jeg BEKLAGER virkelig fra bunden af mit hjerte, mit fravær!

Jeg har desværre (som de fleste bloggere og kendte TV stjerner i Danmark) oplevet stalking på helt tæt hold og jeg blev derfor opfordret af politiet til at lukke og slukke for bloggen i en periode og jeg er endelig klar til at stå frem og fortælle jer, hvorfor jeg har taget opfordringen til mig!

Det hele startede da jeg fødte min søn, hvor jeg både her og via private beskeder på Messenger fik nogle rigtige ubehagelige og voldsomme beskeder. Det drejede sig ofte om mit ægteskab og mit privatliv og heldigvis ikke om mine børn (hvis man kan sige det). Vedkommende, som gemte sig bag diverse falske profiler udgav sig for at have falske informationer om mit ægteskab, min mand og vores privatliv.

Da jeg som i alle ved også arbejder som familieretsjurist og dermed ofte møder for klienter (henholdsvis både fædre og mødre) i diverse retssager og i (det gamle Statsforvaltning), så er jeg naturligvis også alene af denne grund udsat for chikane, hvorfor en blog naturligvis ikke rådes, da man jo udstiller sig selv og sit privatliv. Men jeg nyder at dele ud af mine erfaringer som småbørnsmor og som veganer og der er så mange af jer som elsker at følge med, så jeg har for lang tid siden besluttet, at jeg ikke vil lade mit arbejde definere mig 100 procent – dog med visse justeringer.

Jeg prøvede at lægge det bag mig, men til sidst synes jeg, at det var nok og jeg måtte derfor sætte en stopper for det. Vedkommende blev ved og det blev især slemt når jeg lagde et opslag ud på bloggen – altså som om, at vedkommende blev mere og mere irriteret og derfor fik et større behov for at chikanere mig. Jeg besluttede mig for at kontakte politiet og det var jeg rigtig glad for, at jeg gjorde, for ved hjælp fra dem fik jeg faktisk sporet IP adressen til hvorfra beskederne blev sendt, hvilket ledte mig til “gerningsmanden”. Da jeg fik oplyst adressen kunne jeg straks (desværre) genkende adressen og det viser sig, at vedkommende er en modpart i forbindelse med en meget indviklet børneretssag som jeg har ført for min klient i et par år. Da jeg naturligvis har tavshedspligt må jeg ikke udtale mig nærmere.

Jeg blev rigtig chokeret da jeg fandt ud af hvem vedkommende er. Det gør mig trist inden i, hvorfor man som et normalt velfungerende menneske ønsker at pådrage andre sådan en form for ubehagelig bekymring. Det er angstprovokerende at modtage beskeder, der er truende, nedladende og omhandler ens privatliv.

Det er så dybt godnat og jeg har INGEN ord for sådan en opførsel – især hvis man har børn! Så skal man altså bruge sin tid på ens børn istedet for!

Jeg er så glad for at jeg indblandede politiet og jeg overvejer fortsat om der skal udstedet et tilhold mod vedkommende!

Jeg er rigtig glad for, at jeg endelig kan dele dette med jer..

Hvis nogle af jer har oplevet stalking så kontakt politiet for råd og vejledning!

 

Med venlig hilsen

Shenna <3

 

 

2 kommentarer

  • Milla

    Hej 🙂

    Er bare lidt nysgerrig, men er det ikke mere chikane end det er stalking ?

    Dejligt du fandt ud af hvem der stod bag ! 🙌🏾

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Shenna Chanel

      Hej Milla.
      Det er en rigtig fin pointe – hvis du prøver at søge på definitionen på begrebet ‘stalker’, vil du kunne læse dig frem til, at det er et begreb/fænomen som er meget bredt og dækker over mange områder – som blandt andet chikane, trusler, vold, fysisk og e-forfølgelse. Det jeg desværre oplevede indebar netop nogle af de ovenfornævnte situationer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Raw balls - trøfler - daddelkugler